Hvad er en grandfætter?

Der er få ting, der kan få en slægtsforsker op at køre, som en diskussion om betydningen af begrebet “grandfætter” (eller grand-noget-andet). Således fik en nylig diskussion på Facebook om “hvad man er til sin fætters børn” lynhurtigt 60 kommentarer, som gik i flere forskellige retninger

To forklaringer på en grandfætter

Billede af et generisk slægtstræ i mange led, herunder grandslægtninge (grandfætter, grandtante mv)
En illustration af den engelske måde at beskrive familieforhold, herunder en grandfætter, på

Den første skole vil mene, at “grandfætter” bruges om en person i samme slægtsled som en selv, med fælles oldeforældre – eller tip-x-noget-forældre, hvis der er tale om en grand-x-noget-fætter. Det er dybest set, hvad der svarer til det engelske begreb “second cousion”, “third cousin” osv., hvor nummeringen betegner slægtsledet, altså hvilket led før sine forældre, som man deler. Fætre er altså “first cousins”, fordi de deler bedstforældre (forældre + 1 led), “second cousins” deler oldeforældre (forældre + 2 led), osv.

Den anden skole er fortaler for, at begrebet “grand” sættes foran ens forældres slægtsrelation med vedkommende. Det vil sige, at ens moders tante bliver til ens egen grandtante. En mors fætter bliver til ens egen grandfætter. Parallelen til det engelske er her tydelig med tanke på det velkendte “grand mother”, der anvendes om ens farmor eller mormor – altså en mors eller fars mor.

Diskussionen på Facebook udviklede sig hurtigt til en mindre religionskrig om den rette betydning – om end den engagerede debat blev holdt i en pæn tone.

Sandheden ligger tættest på forklaring nr. 2 – men begge er faktisk korrekte i dagens Danmark. For hvor den engelsk-lignende betydning (jf. grand mother) historisk har været den korrekte, har den første betydning (som jo så er en pendant til den engelske “second cousin”, bare med “grand” i stedet) vundet frem i en sådan grad, at begge anvendelser er accepteret som korrekt dansk sprogbrug. Det er altså tilladt at bruge betegnelsen “grandfætter” både for ens mors fætter – og for stort set enhver mandlig slægtning, som man deler olde-, tipolde- osv. forældre med i samme generation, som en selv.

Dermed ikke sagt, at en henvisning til den forholdsvis autoritative Ordnet.dk lukkede debatten.

Og hvad så?!

Gør det så virkelig nogen forskel, om en grandfætter er det ene eller det andet? Ja, det gør det faktisk.

På samme måde som man i andre fag har behov for præcise betegnelser for dette eller hint, har man det naturligvis også indenfor genealogien (det mere videnskabelige begreb for slægtsforskning). Og her har danske slægtsforskere i mange år harceleret over, at vi på dansk ikke har en tilstrækkelig dækkende pendant til den engelske praksis med at omtale familiemedlemmer på samme slægtstrin i forhold til fx fælles tip-tip-tip-oldeforældre som “fifth cousins” eller, hvis det ene individ er et slægtstrin forskudt, som “fifth cousins once removed”. Vi har det bare ikke på dansk. Og det kan gøre det vanskeligt fx at fortælle om sit slægtsskab til en kendt nulevende eller historisk person, når vi mangler gode begreber til at forklare det med.

Den nyere tids anvendelse af “grandfætter” er formentlig opstået som følge af manglen på et andet og bedre begreb. Det betyder så til gengæld, at begrebet i dag er tvetydigt, og dermed både kan henvise til ens mors fætters søn, men også til morens fætter (som historisk set er den korrekte betydning). Hvor “grandfætter” således oprindeligt var et præcist begreb for en konkret slægtsrelation – er det i dag nærmest ubrugeligt, på grund af den manglende konsensus om betydningen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.